Juryens motivationstale
Overrakt af Københavns kultur- og fritidsborgmester, Franciska Rosenkilde

Michael Thouber er et pragteksempel på alt, hvad der kendetegner stærk, medrivende og inspirerende kulturformidling. Som kulturformidler forstår han netop værdien af at sprænge forventningens forudsigelige rammer og i stedet gå sine egne veje i kampen for at styrke det danske kunst- og kulturliv.

For mange er oplevelser det første, de tænker på, når de hører begrebet ”kultur”. Jovist, intet kulturliv uden oplevelser, og Michael Thouber er så afgjort også fuldt ud leveringsdygtig i uforglemmelige oplevelser.

Men det, han gør så pokkers godt – og i løbet af det seneste år bedre end nogen anden, hvis du spørger os i Artbeat Prisens jury – er at demonstrere, at kultur i allerhøjeste grad også handler om at starte en debat. Om at sætte spørgsmålstegn, om at filosofere højlydt og udveksle idéer og tanker om, hvordan livet, samfundet og hele verden kunne tage sig en smule bedre ud.

Når kulturen er allerbedst, rykker den netop ved vores eksisterende opfattelse af verden og menneskene omkring os, og det er netop den form for kultur, som Michael Thouber er en absolut forbilledlig repræsentant for.

Juryens motivationstale
Overrakt af jurymedlem og museumsdirektør på ENIGMA, Jane Sandberg

Lige før, man ankommer til landets vestligste punkt, Blåvands Huk, kører man igennem byen Blåvand – en lille turistmagnet, som især tiltrækker et hav af tyske turister, der året rundt nyder godt af kæmpesommerhuse med sauna, spa og plads til storfamilien.

Hovedgaden i byen fortæller om sommerliv og skilte lokker, om fiskebuffet og softice. Fleecetrøjer hænger side om side med sidste års bikinimodel, mens oppustede badedyr er godt tøjret fast uden for butikkernes facader, hvor de vejrer i vestenvinden.

Det er et scenario som ligger langt fra kulturparnasset i landets større byer. Men kører man blot et par kilometer langs de tilsandede veje, står man ved indgangen til en konstruktion, der byder på en af landets fineste kulturoplevelser.

Denne konstruktion er nærmere betegnet en bunker fra 2. verdenskrig, som putter sig i klitlandskabet og vidner om en tid, hvor Danmark var i krig. I 1944 igangsatte Hitler Atlantvolden, og Tirpitz-stillingen skulle forsvare indsejlingen til Esbjerg.

I de mange år der er gået, siden krigen sluttede, har bunkeren – i lighed med sine fætre og kusiner op og ned langs den jyske vestkyst – ligget som et fysisk levn fra en tid, som mange mest havde lyst til at glemme. Men samtidig er det en tid, som naturligvis er vigtig at kende til.

Med magisk hjælp fra Bjarke Ingels og BIG er den gamle Tirpitz-bunker i dag blevet forvandlet til et af landets mest spændende museer, som trods sin uomtvistelige tilknytning til historien føles fuldt ud relevant for vores samtid. Det skyldes naturligvis, at de problematikker, som man præsenteres for, føres op til vores egen tid og får os til at reflektere over krigens tidløse dilemmaer.

Som gæst bevæger man sig rundt i den rå bunker, og her kan man blandt andet scanne sig til medrivende lydfortællinger, som gør, at man bliver trukket helt ind – og ned – i historierne.

Det er et modigt musealt greb, der er lagt for dagen i Tirpitz. Det er et kunststykke i sig selv, at det er lykkedes at skabe et museum, der tager livtag med så tunge problematikker i et område, hvor de fleste opholder sig med feriestemning og hygge for øje. Besøgstallene taler imidlertid deres eget tydelige sprog om museets succes, og Artbeat Prisens Særpris er langt fra den eneste hæder, der er sendt i retning af Tirpitz.

Det, der gjorde, at Tirpitz fandt vej igennem denne jurys nåleøje, var ikke mindst, at det på formidabel vis er lykkedes at skabe en museumsoplevelse langt fra alfarvej, som føles så relevant, og som samtidig igangsætter debatter og inviterer til generationsmøder.

Her kan børn nemlig gå på opdagelse sammen med de ældre generationer, og her kan særligt de ældres erfaringsverden komme i spil og åbne op for vigtige og inspirerende samtaler. Tirpitz giver således masser af stof til eftertanke og understreger, at god kulturformidling kan skabes alle steder – også dér, hvor man mindst venter det.

Juryens motivationstale
Overrakt af jurymedlem og kommunikationsdirektør Magnus Restofte

De fleste af os troede måske nok, at vi kendte historien om dansk rap. Men man skulle ikke ret langt ind i Pelle Peter Jencel og P3’s serie af 29 programmer om netop dette emne, før man indså, hvor grueligt fejl, man i så fald tog. Der er nemlig et utal af finurlige detaljer, overraskende sammenhænge og et overflødighedshorn af underholdende anekdoter gemt i historien om dansk rap, og i Den nye stil præsenteres de som perler på en snor.

Det er berigende kulturformidling af den bedste slags, og i Artbeat Prisens jury ser vi med iver frem til, hvad Pelle Peter Jencel fremover vil vælge at gøre os alle sammen klogere på.

Samtidig håber vi, at det med Den nye stil vitterligt er lykkedes at skabe en ny stil, når det gælder auditiv formidling af vores kulturhistorie. Barren er i hvert fald blevet sat ualmindelig højt – og den røg kun endnu højere op, da Den nye stil blev akkompagneret af sit eget sideløbende eventspor.